Gnister

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
6 - 8 år / 0. og 1. klasse
Mødedag/tid: 
Torsdag 17-18:30/19
Ledere: 
Tine
Lone
Thomas
Milo
Charlotte
gryde over bål, v. sø /joergen_lind_nielsen

Gnister

Vi er omkring 20 glade og aktive Gnister og 5 engagerede ledere. Vi holder møder hver torsdag og er som udgangspunkt udendørs hver gang, ikke nødvendigvis hele mødet, men vær altid klædt på efter vejret til møderne/turene.

Spejderfærdigheder og sjov er omdrejningspunktet for aktiviteterne på møder og vores dags-/weekendture. Vi laver f.eks.:

  • mad på bål
  • binder knob og bygger med rafter med simple besnøringer
  • lærer om kort og kompas og tager på løb
  • tager færdighedsmærker til uniformen f.eks. knivbevis, god kammerat, natur osv.
  • synger, leger, hygger og snakker.

Vores weekendture og sommerlejr varer 2-3 dage med overnatning i telt eller hytte, så selv de små kan være med. Kalenderen opdateres løbende i takt med, at ture/møder planlægges.