Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Leder i Skovtofte
  • Spejderdag
  • Afdelinger
    • Klan
    • Gnister - Mikroer (6-7 år) - onsdag
    • Flammer - minier (7-10 år) - onsdag
    • Bålet - Troppen (12-15 år) - mandag
  • Kalender
  • Gruppen
    • Om gruppen
    • Indmeldelse
    • Giv en hånd
    • Historie
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Lejrbål og sketch

Bliv Spejder i Skovtofte Gruppe

Nye spejdere er velkomne i Skovtofte Gruppe, men nogle af grenene er fyldt op og kan have venteliste. Kontakt gerne lederne i den konkrete gren og hør om vi har plads.

Møderne, tid og sted 

Gnisterne, 6-8 årige (0. og 1. klasse): onsdag kl. 17-19 

Flammerne, 8-10 årige (2. og 3. klasse): onsdag kl. 17-19 

Juniorer, 10-12 årige (4. og 5. klasse): pt. ingen møder

Troppen, 13-16 årige (6.-10. klasse): mandag kl. 18.45-20.45 

Hummeltofteskolen, Grønnevej 218, 2830 Virum, SFO område

Indmeldelse 

Ved dit første møde får du denne velkomstseddel. Du har lov at komme 2-3 møder, før du skal melde dig ind, link til indmeldelse kan fås hos en spejder leder.

Når vi har fået din indmeldelse, får du et tørklæde, sangbog, håndbog og dine første mærker til uniformen. Du får også et rabatkort til Spejdersport. Efter et par møder bliver også døbt med dit spejdernavn. 

Udgifter 

Når du er registreret som medlem, sender kassereren opkrævning på indmeldelsesgebyr (200 kr.) og kontingent (1.050 kr. pr. halvår). Dertil skal du regne med at skulle betale for uniform (og andet udstyr) samt for sommerlejren. 

Påklædning 

Uniform er ikke et krav. Men har du en, så skal den selvfølgelig være på ligesom tørklædet, som du får ved indmelding. 

Vi er ude hver gang, men ikke nødvendigvis hele mødet. Husk derfor tøj efter vind & vejr. Der er risiko for at blive beskidt, ja næsten garanti! I sommerhalvåret er en drikkedunk godt at have med til møderne. 

Mærker 

Dygtige og aktive spejdere bliver belønnet med pynt til uniformen! Hver gren står selv for at planlægge og uddele mærker. Det kan være bålmærke, førstehjælpsmærke, 5 km mærke, lejrmærke osv. Du får også årsmærker f.eks. efter 1. år som spejder, får du en 1-års stjerne til uniformen. Og har du været med ved (næsten) alle møderne i året, så får du også et mærke. 

Dolk og knivbevis 

Når du har fået knivbevis (hos os!), må du medbringe din egen spejderdolk til møder og ture. 

Vi er en international spejdergruppe 

Skovtofte er områdets internationale spejdergruppe med venskabsgrupper i Tjekkiet og England. Dertil er vi glade deltagere i venskabsbysamarbejdet med Askim i Norge, Huddinge i Sverige og Vanda i Finland. Endelig har vi et større antal mere løse spejderkontakter rundt om i verden. Forvent derfor, at når du bliver ældre, bliver du introduceret til vores udenlandske venner. 

Forældreopbakning 

I Skovtoftegruppen vægter vi fællesskabet meget højt. En måde at støtte fællesskabet på, kan være ved, at I som forældre hjælper med lidt praktiske opgaver. Har du f.eks. tid en gang imellem til at sørge for lidt indkøb, være aktiv i bestyrelsen eller være med ved et møde, så sig det gerne til lederen. Jo flere hænder, jo mere kan vi nå med spejderne. 

Gode datoer til kalenderen 

Vi har flere faste traditioner, som ofte er der disse arrangementer: 

Grupperådsmøde omkring d. 22. februar 

Drivhusdag (arbejdsdag for hele familien) forår og efterår 

Sommerafslutning lige inden skolesommerferien starter 

Opstart og oprykning lige efter skolesommerferien slutter 

Gruppetur – lejr for hele familien i Gillastugan i Sverige første weekend i september 

Og så kan du glæde dig til, at hver grene eller grenene på tværs arrangerer dagsture og lejre cirka hvert kvartal. 

Vi holder som udgangspunkt ferie i skolernes ferie. Bortset selvfølgelig fra sommerlejr. 

Datoer og arrangementer kan blive ændret, så hold øje med kalenderen og sedler, som deles ud ved møderne. 

Vil du vide mere? 

Læs mere om os på www.skovtofte.net og om Det Danske Spejderkorps på www.dds.dk 

Mange spejderhilsener 

Lederne i Skovtofte:

Gruppeleder                     Morten 42 24 60 01 - mus@muscapades.dk

Mandag (Troppen)            Frank 40 17 74 88 - f@fvp.dk

Mandag (Juniorer)            Anne 60 66 82 72 - agb@ign.ku.dk 

Onsdag (Flammerne)       Tom 40 13 30 42   - mikro@skovtofte.net

 

 

 

Kontakt

Skovtofte Gruppe
Grønnevej 218
2830 Virum
Danmark

gl@skovtofte.net

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo