Vi er juniorspejdere fra 3. til og med 5. klasse. Vi har møde hver onsdag, og der er plads til flere spejdere på holdet.
Hvis dit barn har lyst til at prøve spejder, er I meget velkomne til at møde op til et møde – eller skrive til os på junior@skovtofte.net. Vi kan være op til cirka 20 spejdere på holdet.
Hos juniorerne bygger vi videre på de spejderfærdigheder, man lærer som mikro og mini, og begynder også på lidt større og mere selvstændige aktiviteter. Vi laver for eksempel:
- mad over bål
- bygger med rafter og laver forskellige besnøringer
- arbejder med kort og kompas og tager på små løb
- lærer om friluftsliv og natur
- samarbejdsøvelser og patruljearbejde
- lege og aktiviteter i skoven
Vi tager også på ture i løbet af året – både dagsudflugter og weekendture, hvor vi overnatter i telt eller hytte.
Husk praktisk tøj til at være ude uanset vejret – vi er ude hver gang (ikke nødvendigvis hele mødet, men hver gang).