Invitation til
Tænkedag og
Grupperådsmøde i Skovtofte Gruppe
torsdag den 21. februar 17-20
for spejdere og forældre
i vores spejderhytte Drivhuset
Kære spejdere og forældre i Skovtofte Gruppe
Det er med stor fornøjelse at vi kan invitere til en hyggelig aften for spejdere og forældre med Tænkedag, Middag og Grupperådsmøde - hele 3 ting på én aften.
Tænkedag kl. 17 | Tænkedagsceremonien er en gammel spejdertradition, indstiftet af spejderbevægelsens stifter Lord Baden-Powell og hans hustru (på deres fælles fødselsdag, 22. februar). Spejderne over hele verden tænker denne dag på spejdere i andre lande og deres anderledes vilkår at være spejdere under. Hver spejder afleverer 2 kroner per påbegyndt spejderår til et godt formål. Medbring derfor en passende mængde mønter. |
Middag ca 17:30 | Skovtofte vil igen i år gerne invitere på aftensmad denne aften. Tilmelding derfor nødvendig her på siden senest 15. februar. |
Grupperådsmøde ca 18:30 | Grupperådsmødet er spejdergruppens årlige “generalforsamling”, hvor alle spejdere over 15 år og alle forældre til spejdere under 18 år mødes og udgør den øverste besluttende myndighed. Vi vedtager udviklingsplan, vælger bestyrelse, informerer om årets sommerlejre, og meget mere. Vi sørger for spejderunderholdning for spejdere og søskende imens. |
Følgende (og tilmelding) findes her på siden
Dagsorden for grupperådsmødet
Beretning for 2018
Udviklingsplan for 2019
Regnskab for 2018
Budget for 2019
Referat
Spørgsmål kan sendes til vores gruppeleder Morten på gl@skovtofte.net